Fotoalbum

Her ser man tydeligt hvor meget der er under vand.

her ser man tydeligt de mange propeller der holdt skibet på position

Hellefisk hvor der blev boret efter olie

Hellefisk

Her ser vi slæbewiren i aktion. Desværrer ser man ikke isbjerget, men vi er igang med at slæbe et.

Her er vi også igang med at flytte et isbjerg

Her er den selvflyende nylon robb lagt ud man kan lige skimte Mærsk Tender i baggrunden.

Her ser man hvordan vi slæbte med isbjergene.

Her er vi i fuld gang med at slæbe.

Et af de mange isbjerge der drev sydpå. Det var sådan et Titanic ramte.

Flotte var de.

Mærsk Tender

Mærsk Tender

Mærsk Tender ved at passager et isbjerg

Her kommer hun frem igen

Boreskibet havde en radius på 100-75-50-25 sømil. Hvis et isbjerg drev direkte ned mod skibet Blev vi bedt om at begynde at slæbe ved 50 sømil

Vi var hele tiden klar over hvor isbjergene var og hvor tæt på de var.

Nogen måtte jo sørge for maden.

2 matroser og en kok. Kan ikke huske hvad kokken hed men han kunde lave mad. Ego til v og Niels til h.

langs kajen i Holsteinsborg

Her ligger den nylontrosse, som vi brugte til at sejle rundt om isbjergene når de skulle flyttes

Slæbeklydset

Vi havde fået noget i den ene skrue så vi måtte havde en frømand ned og kigge

Den danske flåde var på besøg

Der var 3 boreskibe igang det her er Norsk det lå syd for sedco 545 og så lå der et mere, længere sydpå. Det her PELIKAN blev assisteret af to Smit lloyd (hollandske)

Vi får lidt friske forsyninger humle fra Smit lloyd, vi var løbet tør. Hollænderne sejler ingen steder uden rigligt med ØL.

Langs siden af boreskibet sedco 545

Dækket fuld med borerør

Arbejdsdækket på Topper

Her er boreskibet sedco 445 der lå en box på havbunden som automatisk satte propeller igang hvis skibet flyttede sig det kom højst 8 m ud af position.

Her sæber vi et fundament ombord i Holsteinsborg vandstanden passede så vi lige kunde hive den ombord med slæbespillet.

Kajen i Holsteinsborg hvor vi lå.

Mærsk Tender ankommer lige fra Holsteinsborg og har post med ud til os Barney (styrmand) tager imod

Handelflådens bedste kok. Vi tog alle et par kilo på .

Niels på vagt som foregik på broen så vi kunne høre om der blev kaldt fra Boreskibet.

Søvagten bestod også af radiovagt, hvis der blev kaldt fra boreskibet

Nils og jeg malede udenbords fra gummibåden Sejlede lidt rund på opdagelse i bugten i Holsteinsborg vejret var fint.

1. Styrmanden Barney og Motormanden Keld.

I. Styrmanden Barney herlig fyr, sejlede sammen med ham flere gange i Suexbugten også efter han blev udnævnt til Kaptajn.

Lige ankommet fra holsteinsborg fortøjet i Aberdeen. Havde et frygtelig vejr. Værst gik det ud over Mærsk Tender. den sejlede 12 timer før os og kom ind 8 timer efter os.

Langs kajen i Aberdeen efter Grønland det er utroligt at vi har dækslasten i behold efter det vejr.

Styrmanden Røde Bent Jensen fra Esbjerg dejlig mand at være sammen med står med søfartbogen vi skulle alle rejse hjem på ferie fra Aberdeen efter næsten 4 mdr på Grønland

Juni 1977 sejlede jeg med Mærsk Topper et Anker- Handlings - Tug- Supply skib til Grønland.

 Jeg mønstrede i Ålborg. den 8. Juni 1977 Vi skulle via Aberdeen, hvor vi lastede olieforurenings udstyr og bore udstyr til det USA ejede boreskib Sedco 545. Vi ankom  til Holsteinsborg efter en fin sejlads. Efter losning afgik vi til borestedet som lå 170 sømil NW for Holsteinsborg (Sisimut) der var stadig ca 2 m tyk is da vi kom til stedet så vi lagde os ved iskanten, og ventede på boreskibet Sedco 445. Stedet, hvor der skulle bores er et af Grønlands største rejefelter ( Hellefisk) .

Bore skibet ankom nogle uger senere og da var iskanten trukket nordpå så borestedet var åben. Sedco 445 bliver ikke ankret op, det holdt sig på position ved hjælp af propeller og,  kom højst 8-10 m. ud af position.
Den 21. Juli begyndte boringen på 536 m vand
og sluttede først  i September 1977.
Vi skulle forsyne boreskibet med diesel, vand, boremudder, cement, og proviant, vi var 2 supplyskibe om at servicerer Sedco 445 det andet skib et søsterskib Mærsk Tender vi skiftes til at hente forsyninger hver 14 dag i Holstinsborg.
Foruden at sejle forsyninger skulle vi også flytte de isbjerge der kom drivende Nordfra, var der fare for kollision med boreskibet slæbte vi dem med strømmen ud så de kunne passere i god afstand.
Disse Isbjerge var enorme store de kunne veje flere miloner tons og der var 7 gange mere under vand en der var over vandet, de var ikke sådan lige at slæbe væk, det kunde tage flere dage bare, at slæbe det et par sømil så det ville passere Boreskibet i god afstand. Var det store Isbjerge slæbte både Mærsk Tender og Tackler.
'
Når vi var i Holsteinsborg kom vi som regel ind sidst på ugen og lå der til tirsdag morgen. Mandag kom der en Helikopter fra Sønderstrøm med nye folk til boreskibet de blev fløjet med helikopter ud på boreskibet Mandag eftermiddag sent men hvis det var tåget skulle vi sejle dem ud.
Det var første gang jeg var i Grønland en stor oplevelse, som jeg aldrig vil glemme, desværre fandt man ikke olie heller ikke de tre andre steder, der blev boret længere sydpå.
Tender sejlede fra Holsteinsborg 12 timer før os til Abberdeen den røg ind i en orkan og var ved at miste hele dækslasten vores skipper valgte at gå gennem Prins Christianssund kanalen. Der lå vi og ventede på bedre vejr meden Mærsk Tender næsten var blæst helt over til Halifax. Vi skulle hjem på en 2 måneders ferie så vi ville gerne afsted vi fik radioforbindelse med et dansk skib en Kosangastanker der var på vej til Grønland de lå 2 døgn fra os, og havde fint vejr så vi sejlede sent om aftenen og efter en nat med storm blev det fint vejr og vi ankom 6 timer før Mærsk Tender til Abberdeen, hvor vi mønstrede af den 21 September hjem til 2 mdr velfortjent ferie.


| Svar

Nyeste kommentarer

07.11 | 16:06

www.lyboel.dk

02.11 | 10:47

Hej Gert, Det må du hjertens gerne min mail er jymd@mail.dk hvis der er noget jeg kan hjælpe dig med udover det der er skrevet på min hjemmeside. Jørgen

01.11 | 13:32

Sejlede som passager med Dana Anglia husker ikke rigtige årstal slut 70 erne , vi sejlede i den værste storm i århundrede 3 døgn inden Harwich.

22.10 | 12:34

Må jeg bruge oplysninger fra din side til et krigssejlerprojekt? - og kan jeg få en mailadresse til dig?