 |
|
|
 |
|
Våbenskjold for Moderskibet HJÆLPEREN
Våbenskjold for Moderskibet HJÆLPEREN
Moderskib for Mortorpedobåde
"HJÆLPEREN" bygget i Texas 1945 som landgangsfartøj (lsm-500) ombygget i1953 i usa. Leveret som det første skib i våbenhjælpsprogrammet (mdap)
indgået i den danske flåde15 maj 1953 som A-563 udgået af flåden August 1974.
Besætning 102 mand 10 Officere og 92 befalingsmænd og menige.
Moderskib for Mortorpedobåde
"HJÆLPEREN" bygget i Texas 1945 som landgangsfartøj (lsm-500) ombygget i1953 i usa. Leveret som det første skib i våbenhjælpsprogrammet (mdap)
indgået i den danske flåde15 maj 1953 som A-563 udgået af flåden August 1974.
Besætning 102 mand 10 Officere og 92 befalingsmænd og menige.
12 Måneder med Depotskibet "HJÆLPEREN"
Jeg mønstrede i Auderød den 04-02-1964 til 14 måneders værnepligt i Marinen, Jeg blev indkvarteret i 4.Kompagni.
Åbenbart et opsamlings kompagni, vi opnåede at få flest point (straffepoint).
Der fik jeg også min første disciplinær straf en uges Kvarterarrest, det vil sige jeg ikke måtte forlade stuen i fritiden, jeg kom i konflikt med en styrmands aspirant fra DFDS, som havde taget Styrmands-eksamen. Han var ikke særlig populær på vores stue, vi var 4 mand der sad, og spillede kort efter lyset blev slukket kl. 22 og det passede ikke herren så han meldte os så jeg talte lidt med ham under 4 øjne.
Da han var navigatør og hans far Orlogskaptajn kom han på Søværnets Officersskole han ville forsætte sin karriere i Søværnet. Det resulterede i at tre måneder før min hjemsendelse kom han ombord på mit skib som 4. kommanderende Søløjtnant.
Han gjorde livet for mig i marinen de sidste 3 måneder meget ubehageligt, men jeg ignorerede det, og slap uden straf, men det holdt hårdt ikke at give ham en røvfuld, men det havde kostet mig 60 dage i stenhuset efter endt værnepligt.
Jeg meldte mig til Frømands-korpset, da jeg gerne ville havde en uddannelse som dykker, men kunne ikke klare dykkerprøven på holmen, vi skulle kunne klare et tryk svarende til 50 meters dybte, det lykkedes mig ikke pga mellemørebetændelse som lille. Jeg gik nu rundt oppe i Auderød sammen med tre andre gaster, der heller ikke havde fået et tjenestested, vi gik og ryddede op og klargjorde nogle Store robåde, som blev brugt i sommer halvåret.
En dag vi gik og ryddede op blev vi 4 gaster kaldt over til 4 kompagnibygning der skulle bruges 2 gaster til kongeskibet
Dannebrog, det skulle jeg ikke nyde noget af, det kom jeg til at fortryde senere.
Jeg blev sendt ombord i Depotskibet for Mortorpedobåde "Hjælperen" som Artillerist, der skulle jeg være venstrelader på en 40 mm maskinkanon jeg havde rødt anker på ærmerne, som betød jeg var fuldbefaren Matros, så det bekom mig ikke vel særligt ikke når det var kontorfolk, bagere, barbere, og andet godtfolk der blev Matroser på "Hjælperen".
Vores oversergent forklarede os fuldbefarne, at vi skulle lære at skyde med antiluftskyts i tilfælde af en ny krig, okay det lød jo meget logisk.
Det var nu ikke meget uddannelse vi fik i at skyde med kanon, jo tre uger før min hjemsendelse blev jeg sendt på Artillerist skole på Sjællandsodde i en uge.
Efter 14 måneder som ikke gjorde mig ret meget klogere tværtimod, jeg synes jeg fik for lidt ud af min værnepligt. Jeg og mange andre bestilte jo ikke andet en at vaske dørk på banjerne, og de fleste af vore overordnede var jo, direkte hadefulde over for os gaster Efter sommertogtet med Dannebrog fik vi et par gaster ombord i hjælperen de kunne berette om en herlig tur og en dejlig tid, det var det år Prinsessen blev gift med den Græske Konge, og efter hvad de fortalte var disciplinen værre på "Hjælperen" end på Dannebrog og blev behandlet meget bedre, jo jeg fortrød.
Jeg blev hjemsendt den 02-04-1965 fra Århus og var lykkelig for jeg var sluppet med 14 dages kvarterarrest, det kunne let havde gået værre.
"HJÆLPEREN" efter ombygning i usa 1953
Senere ombygget i Danmark 1966-1967 og igen i 1971-1972.
"HJÆLPEREN" efter ombygning i usa 1953
Senere ombygget i Danmark 1966-1967 og igen i 1971-1972.
Min gode ven som var skriver blev kaldt Daisy husker ikke hans rigtige navn, vores største fornøjelse var at drille Garderne på Amalienborg. 
Min gode ven som var skriver blev kaldt Daisy husker ikke hans rigtige navn, vores største fornøjelse var at drille Garderne på Amalienborg.
|
|
 |