Panama Transport Company (Standard Oil New Jersey)

Krigsudbruddet i 1939 kom til at vende op og ned på DDPA (det danske petroleums-aktieselskab senere dansk esso). Det tyske selskab Deutsche Amerikanische Petroleum Gesellsschaft (DAPG) havde stort set siden år 1900 haft en stor flåde af oceangående tankskibe. Tidligt i 1930 `erne blev der bygget en serie skibe, som var registreret i fristaden Danzig (senere Gdansk). I 1935 da det blev klart at nazisternes magtovertagelse i 1933 kunne sende Tyskland på kollisionskurs med den øvrige vestlige verden, tog Standard Oil konsekvensen og flyttede hele flåden af tankskibe fra Danzig  til registrering under Panamaflag  (Panama Transport Company).

Foreløbig forsatte de tyske besætninger uden problemer, men ved krigsudbruddet 3. september 1939 blev de sat iland og erstattet af blandede nationaliteter og siden af danske søfolk. Rederiet DDPA skulle hyre folk til de 18 tankskibe der var i drift for Panama Transpot Company de  skibe var.:

M/T ESSO BALBOA,  M/T ESSO COPENHAGEN,  M/T HANSEAT,  M/T ORVILLE HARDEN,  M/T PETER HURLL,  M/T FRANZ KLASEN,  M/T LEDA,  M/T HARRY G. SEIDEL,  M/T C.O.STILLMANN,  M/T SVITHOID,  M/T THALIA,  M/T PERSEPHONE,  S/S DEAN EMERY,  S/S STANDARD,  M/T PHOEBUS.

Nogle af udmønstringerne stod kun på i kort tid Peter Hurl blev overtaget af en dansk besætning i New York 4. nov 1939, men allerede den 8. dec 1939 blev skibet overtaget af en amerikansk besætning. Det samme skete i "Svithoid" også på "Beaconville" blev besætningen under Kaptajn A. Westergård ikke lang tid de blev afløst af Canadier i England. Senere blev de dog bemandet med Dansk søfolk igen. Man må formode at det var på grund af den danske stats forhold til tyskerne der gjorde udslaget! danske søfolk blev op til 1941 ikke regnet for allierede, men tyskvenlige. DDPA holdt kontakten med skibene og søfolkene så længe det var muligt, men efter den 9. april 1940 blev  besætningerne håndteret fra Standard oil i New York. Langt de fleste søfolk forsatte i Standard oil`s flåde de følgende år og mange blev i usa efter krigen og fik Amerikansk statsborgerskab.

Blev bygget i Hamburg på Deutsche Werft A/G, Finkenwerder 1939 overtaget af Panama Transport Company den 26. okt 1939 i Hamburg. Under hele 2. verdenskrig sejlede hun med Dansk besætning den gjorde 60 rejser under krigen.

1950 overtaget af Standard Francaise des Petroles og omdøbt til "EssoCascogne". 1952 med det samme navn til Esso Standard S A Francaise.

Ophugget i Spanien i Alicante 1964

Blev bygget på Burmeister og Wain 1939. 14.825 dwt Overtaget af Panama Transport Company i københavn 10. juni 1939. Sejlede fra København den 10. juni 1939 kl. 0800 ( selvom den var under Panama flag var besætningen på 40 mand Danske ) til Baton Rose for at laste 13.056 tons Petroleum og 726 tons intava ( jet fuel ) til Nyborg, hvortil skibet ankom den 22. juli og afsejlede igen to dage senere til Baytown, det vendte aldrig senere tilbage til Danmark. Det blev efterfølgende sat i fart på vestkysten af sydamerika med en lille afstikker til østkysten Rio de Janerio. Den 16. okt 1939. ramte skibet en mine hvorved den danske kok J. Emil Torp Nielsen 45 år omkom. Skibet overlevede ikke 2. verdenskrig. Den blev torpederet af den Italienske u båd Torelli som var på sin første mission i amerikanske farvande den 25.02.1942. Ved torpederingen den 25.02.1942 omkom den Danske Maskinmester Søren Leopold Overbye.

"Esso Copenhagen" var et søsterskib til "Esso Nyborg" bygget samme sted 1939.

Bygget på Deschimag Werk Vulcan, Hamburg til Baltische-Amerikanische Petroleums Import Danzig i 1929.  11.125 dwt. Diesel Motor 3.600 hk fart 11 knob. Den 11.05. 1936 overført til Panama Transport Company, 20.08 1939 blev den tyske besætning sendt hjem og hanseat overtaget af en amerikansk besætning NewYork. Hendes første krigstids last var 69.621 tønder smørolie fra N.Y. med smørolie til København den 22. sep 1939. Kun 36 timers sejlads fra N.Y. 300 sømil Øst For Ambrose  Fyrskib blev hun stoppet af en Brittisk krydser af Essex klassen, krydseren signalerede med kode flag, "hvilket skib ? efter vi havde opgivet navn, hvor vi kom fra og skulle hen sendte krydseren en kutter med to officerer og 10 menige. De kom ombord, undersøgte skibets papirer og besætningens nationaliteter og gav os ordre til at gå til Kirkwall, på Orkneyøerne for visitation. Kirkwall var Englands vigtigste undersøgelses havn for skibe der skulle til Baltiske og Skandinaviske havne. Scapa Flow, hovedbase for den Brittiske hjemmeflåde er adskilt fra Kirkwall ved en stribe land på halvanden mil bredde. Da "Hanseat" den 8. okt kom til Kirkwall og lå, der om natten den 14. okt, hvor en Tysk U-båd under komando af Kaptajnløjtnant " Guenther Prien" foretog et dristigt og dramatisk angreb, var i ly af mørket kommet forbi Antiubådsnettet i Scapa Flow, og sænkede med 3-4 torpedoer slagskibet " HMS. Royal Ark" på 29.150 tons og med en besætning på1200 mand. 786 af dem mistede livet. Besætningen på "Hanseat" kunne ikke se, hvad der skete, men kunne høre eksplosionerne og det virvar der var da de brittiske inspektionsskibe forsøgte at opspore og ødelægge den tyske u båd. Der var også  Tysk luftangreb medens vi lå i Kirkwall så det var med stor lettelse da vi blev frigivet Søndag de 22. okt og kunne forsætte rejsen til København, hvor vi ankom den 25. okt. Den 26 okt blev den Amerikanske besætning udskiftet med en Dansk. Amerikanerne blev sendt hjem med Moore-Mccornmack line`s " Scanstates " som sejlede fra København den 31. okt.

   Den 9. marts 1942 blev hun torpederet af U-66 ført af (Hans Bauer) 10 sømil NNØ af Cap Maysi, Cuba. Hanseat havde en besætning på 38 danske søfolk med Kaptajn Einar E.V.Brandt i spidsen.Den første torpedo ramte på styrbord side i stævnen og lavede hul i begge sider, den anden ramte i agterstavnen lige foran propellen nær maskinrummet. På grund af vand i maskinrummet, blev motorene stoppet, og der blev sendt nødsignaler før den danske besætning forlod skibet i 4 livbåde.Kort tid efter dukkede u båden op, og begyndte at beskyde "Hanseat" i ca 2 timer omkring 200 salver blev affyret ind i bagbords side til skibet stod i flammer. Den ene af livbådene nr 4 med 3. Styrmand Marius Albertsen var udstyret med en påhængsmotor, fik ordre af Kaptajnen til at sejle mod kysten efter hjælp, hvor den ankom til Maysi efter syv timers sejlads efter angrebet. Mandskabet sejlede straks efter i et Cubansk motorfartøj "Cosario" ud for at redde de andre besætningsmedlemmer. I mellemtiden havde mændene observeret tankskibet "M/T Pheobus" ført af den danske kaptajn Hans K Groth de var på vej fra New York til Caripito i ballast de havde direkte kurs mod det brændene "Hanseat" Kaptajn Brandt hejste et gult flag for at advare "Pheobus" der kun var 7 sømil væk, at u båden  stadig kunne være i nærheden. Da "Pheobus" kom så nær man kunne tale sammen spurgte Groth om de kunne hjælpe med noget men Brandt bad ham om ikke at standse men sejle videre for ikke at bringe sit skib i fare Kaptajn Groth lovede at sende hjælp og forsatte sin sejlads. På det tidspunkt sås der ingen røg fra "Hanseat" så man mente det var sunket. To timer efter at havde forladt Maysi ankom det Cubanske skib og man tog de tre livbåde på slæb og sejlede ind til Maysi. De overlevende blev derefter sejlet til Baracos af "Cosario" senere med bus til Havana derefter fløjet til Miami, hvor de blev sendt med tog til New York , hvortil de ankom den 24. marts.

Bygget på Cantieri Riuniti del Adriatico, Monfalcone, Italien 1933 til Deutsch Amerikanische Petroleum Import G.m.b.H., Danzig. 12.451 grt, 28.878 dwt. 1. maj overført til Panama Transport Company. 22. sep 1939 overtaget af en amerikansk besætning. Den 6. nov 1939 overtaget af en dansk besætning i Hallifax og var under hele 2. verdenskrig bemandet med danske besætninger. "Orville Harden" sejlede brændstof til Europæiske havne og til Stillehavets kampområder. Besætningen var på 45 mand samt 12 us navy gunnere. "Orville Harden" havde rekord i rejser under krigen hun gennemførte 66 rejser med 7.655,307 Tønder olie. den 4. febr 1945 blev hun tvunget til  to måneders langt dokophold efter en kollision på vej til New York med fuld last med et Hollandsk tankskib "M/T Ena" i ballast lidt mindre en 2 sømil syd for indsejlingen til Ambrose kanalen. En dansk matros Didrik Breivik blev såret og en us navy mand blev dræbt ved sammenstødet William J. Fields Jr. "M/T Ena" kunne ved egen hjælp sejle tilbage til New York for reparation, medens "Orville Harden" som fik et stort hul i siden der oversvømmede kedel og maskinrummet, som medførte, at agterenden stod på bunden, men forskibet flød det blev lægtet og slæbt til New York for reparation. Efter dokopholdet lastede hun i Curacao til Southampton i England, derefter last fra Beaumont til Pearl Habor. Hendes sidste rejse under krigen var en last fra Balboa til Pearl Habor.

De ledende officerer i "Orville Harden" under krigen var Kaptajnerne: Kaj Borgby, Helge Quistgaard. Maskincheferne: Johannes Møller, Aage Schmidi, Asel Sømod og Carl M Pedersen.

1950 overført til Standard Francaise des Petroles, Le Havre omdøbt til "Esso Languedoc."

1952 omdøbt til "Esso Standard" Soc, Anon, Francaise Le Havre.

1955 til Cia de Petroleo, Lago, Caripito Venezuela, 1956 omdøbt til "Esso Orimoco".

1962 ophugget i Hamburg.

"Peter Hurll" blev bygget på Palmers Shipbuilding & Iron, Co, Hebburn on Tyne nr 1000. dobbeltskruet 5.300 hk knob 12,3 17.585 dwt eller 138.108 tønder kunde losse 4000 tønder i timen,  til Standard Shipping Co, New York 4. nov 1930. Kort tid efter i nov 1930 blev hun overført til Baltische Amerikanische Petroleum Import G.m.b.H, Danzig, KR: Waried Tankschiff-Reederei G.m.b.h, Hamburg ( H ) Danzig. Juni 1935 overført til Panama Transport Company, men stadig ledet af Waried tankschiffs-Reederei intil krigen sep 1939. 3. nov 1939 New York blev hun bemandet med en dansk besætning, men allerrede den 21. nov kom der en amerikansk besætning ombord. 29. sep 1942 blev hun igen overtaget af en dansk besætning som forblev under hele resten af krigen. "Peter Hurll" sejlede regelmæssigt, som forsyningsskib Aruba-New York, og havde  stykgods med på ballastrejserne. "Peter Hurll" blev berømt da hun den 14 febr 1946 på 10 timer bunkede 27.797 tønder brændselsolie direkte over til "Queen Mary", som lige var blevet bygget om fra troppetransportskib til sit oprindelige virke passagerskib.

Ledende officer fra 29. sep 1942 til 2. sep 1945: Kaptajn Hans K Groth og Maskinchef Rasmus H Rasmussen.

"Peter Hurll" er søsterskib til "F.H. Bedford Jr", "J.A. Mowinckel", "Heinrich V Reidemann" og "J.H.Senior"

1948 overtaget af DDPA Kbh hun bliver omdøbt  til "Esso København". 1952 bliver DDPD til Dansk Esso A/S 1963 ophugget i Odense. Forskibet ombygget til kabelskib for Store Nordiske Telegrafselskab A/S København nyt navn "Henry P. Lading".

Forlod Aruba den 3. sep. 1939 til Cartegena, hvor hun lastede 115.000 tønder Colombiansk råolie til Montreal.

Den tyske besætning var blevet afløst af en amerikansk  besætning. Hun blev bemandet med dansk besætning , mens skibet lå i Hallifax tidligt i nov. 1939. Hun gennemførte 5 rejser fra Caribiske havne til N.Y. Hallifax, Montreal.

Året 1940 sejlede hun kystfart på nord og sydamerika. Den 29. juli blev hun igen overtaget af en amerikansk  besætning. Den 3. juni 1942 igen en dansk besætning. 1942 foretog hun 5 kystrejser samt en tur fra Aruba til Cristobal og en Transatlantisk rejse fra Bayown til Glasgow, via N.Y. og Hallifax, hendes laster bestod af råolie, diesel, og gasolie. På grund af forsinkelser, som følge af ventetid på konvojer og ophold i sikker havne for at undgå ubåde, foretog hun færre rejser end det foregående år, det blev kun til 7 i 1942.

1943 lavede hun også 7 rejser, men denne gang var hun ikke i kystfart, hver rejse var til en europæisk havn. To til Liverpool tre til Avonmounth  og en hver til Glasgow og Middelhavet, hvor skibet lossede i Algier og Gilbraltar. På disse rejser var hun lastet med  gasolie, jetfuel, benzin og diselolie. Det var i 1943 "Franz Klasen" begyndte sin ekstra service med, at tage dækslast  der bestod af P-38, P-47 jagerfly til havne nær de kæmpende fronter. Hun transporterede seksten på en rejse, nitten på hver af de tre andre rejser.

1944 gjorde hun fire trans atlantiske rejser fra N.Y. gik hun 2. gange til Avonmounth  og en  til Napoli og Oran med benzin. Derudover gennemførte hun en lille last af petroleum og benzin fra Casablanca til Marseille.

I et et interview på "Franz Klasen" i New York den 12.dec  1944 med Kaptajn Poul Kildegaard fortalte han, om sine rejser til Napoli og Port de Bouc. På en rejse fra New York til Napoli fortalte han, at "Franz Klasen" var i en konvoj på omkring 80 skibe, eskorteret af en stor flåde af destroyere med ledsager skibe. Da vi ankom til Napoli den 7. juli var havnen fyldt med miner, men en kanal var blevet ryddet, og ved hjælp af instrukser og god pejling lykkedes det os at få skibet sikkert i havn. Der blev blæst luftalarm medens vi lå i Napoli og der var en heftig antiluftskyts spærreild. Et par dage senere mens vi lå i havnen fik vi et anti ubådsnet i Skruen, men med hjælp af en bjærgnings båd og dykkere lykkedes det, at komme fri uden skruen, havde taget skade, og vi kunne fortsætte vores rejse.

Vores næste stop undervejs til New York var Augusta på Secilien, vi lå der den 16. til den 18. og ventede på en konvoj. Vi kunne se den ødelæggelse krigen var skyld i kysten var fyldt med vragrester af tyske og Italienske fly. Vores konvoj kom og vi forlod Augusta den 18. og den 25. juli ankom vi til Casablanca, hvor Amerikanske soldater med hjælp af franske kraner lossede vores dækslast af 19 flyvemaskiner på 2 timer og 15 minutter. På den næste rejse forlod vi New York den 21. august vi skulle støde til en konvoj, og den 23. gik vi ind i konvojen med omkring 65 skibe bevogtet af 20 destroyer og ledsager skibe. Den 8. september ankom vi til Oran, hvor jeg fik ordre til at losse 80 og 100 oktan benzin til Port de Bouc. Vi var det andet tankskib, der lossede i denne havn efter tyskerne, var flygtet, vi brugte en uge til at losse over i mindre tankskibe " Cotton Vallery og "Empire Cain " derefter gik vi til Toulon, hvor jeg fik ordre til at gå i en konvoj bestående af 14 skibe til Oran, og derefter til Fedata, i Marokko og Casablanca med en lille last på omkring 40.000 tønder petroleum og 80 oktan benzin til losning i Masseilles og Port de Bouc.

Havnen i Fedala var beregnet til skibe på 3. til 4000 tons ikke til et skib på 18.000 tons. Vi havde ca. 200 meter at vende et skib på ca. 160 meter uden slæbebåde. Den 12. november kom vi til Port de Bouc, og oplevede det første luftangreb siden havnen var blevet befriet. Før vi gik tilbage til New York gik vi fra Port de Bouc til Oran, hvor vi ankom den 15. nov. der skulle vi laste 200 tons dækslast der bedtod af flere rednings fly, og havarede både der, hver var bemandet med en officer og syv mand, en PT båd med en offocer og 12 mand og en Lec, eller landgangsskib, patruljebåde som intet mandskab havde på det tidspunkt , vi skulle også inkvartere 2 officere P.T. skippere hvis både var sunket i Adriaterhavet. Ialt et navy mandskab på 55 mand . De fleste af dem sov i deres både, men vi gav logi til 2 officere en sov i kortrummet og den anden i mit kontor.

Vi ankom til New York  og ankede op ud for Stapleton om aftenen den 10. dec. Dagen før havde de 2 officere skrevet et brev, hvor de roste hovmester Nielsen. I brevet stod der som følge: 9. dec. til hvem det måtte vedrøre. Den effektive og uselviske måde hvorpå Niels Peter Nielsen, hovmester på "Franz Klasen" har udøvet sit arbejde på, opfordre os til at skrive denne uopfordret anbefaling. Vi har rejst med flere handelsskibe, men vi føler begge at hans venlige behandling langt overgår hvad vi ellers er vant til, hans flittige hjælpsomme natur, og gode mad.  Vi skriver dette notat af en anbefaling udelukkende af eget initiativ fordi han og kaptajn kildegaard gjorde alt for at 55 trætte soldater fik en behagelig rejse

Charles A. Caldwelle Lieut.,USNR                                            Robert F. Moseom Lieut., USNR

I en tid hvor flyvevåbnet i Italien, havde brug for enorme mængder af brændstof sejlede "Franz Klasen"  forsyninger til Italienske havne som Bari, Ancona og til Algier.               Mellem 23. marts og V.J. dagen den 2. sep. 1945 gjorde "Franz Klasen" endnu 4 trans Atlantiske rejser hun seljlede fra 1939-45 ialt 64 rejser med 17.733.987 tønder.                                            De danske ledende officere i "Franz Klasen" var: Kaptajnerne Christian Spangsberg, Magnus Jørgensen, Jens Vestergaard og Poul Kildegaard  Maskincheferne : Jens O. Nielsen, Torben C Torbensen, Jacob Johnsen, Peder I Andresen og Aksel Sømod.

"M/T Frans Klasen"                                                                      Bygget i 1932 på Deutsche Werft AC, Hamburg, Tyskland, hun er søsterskib til "D.L. Harper". Hun er dobbeltskuet på 18.070 dwt. 140.925 tønder. Kan losse 4.500 tønder i timen. Dieselmotorerne udvikler 4.500 HK og en fart på 11,6 knob. 1950 solgt til Cia, Panamena de transporter petroleos, SA Panama( Folcini -Græssi og Co, Genova, Italien. Hugget op i Sarona 1960 Italien

Blev bygget på Howaldtswerke A/G, Kiel 1925.  8.932 grt  12.190 dwt for Baltische Amerikanische Prtroleum Import Danzig. August 1939 blev den tyske besætning taget i land, og erstattet af en Amerikansk i Caripito, (Venezuela) 1940 blev hun bemandet med en Dansk besætning. Den første egentlige krigssejlads blev en tranatlantisk rejse fra Cartegena til Le Havre i (Frankrig) via Hallifax. Hun ankom til Le Havre den 5. marts, og vendte tilbage igen den 25. april den 4. maj sejlede hun fra Le Havre til Aruba resten af året sejlede hun på Caribiske  og Sydamerikanske havne. 15. august 1941 blev hun igen bemandet med en Amerikansk besætning til den 1. april 1942, hvor hun igen fik en Dansk besætning med Kaptajn Michelsen i spidsen.

"LEDA" mødte sin skæbne den 3. nov 1942 da hun i en konvoj Tag-18 Trinidad, Aruba-Guantamo konvojen nr 18. Ubåden angreb da konvojen var ca 90 sømil NV for Trinidad, "Leda" var det 4 offer inden for 14 timer leda`s besætning var på 40 mand, og 8 us navy gunnere skibet var bevæbnet med en 4 tommer maskinkanon agter og 4 stk 30 kaliber Lewis maskingeværer 2  på, hver side af broen og a agter. Der var 22 skibe i konvojen vejret var fint ingen måne, men himlen oplyst af stjerner, Ca kl 20,50 den 2. nov blev det Danske skib under Canadisk flag "CHR J Kampmann" ramt af to torpedoer fra U-160 (ført af George Lassen) hun havde en besætning på 27 mand og 2 Engelske gunnere ialt 29, mistede 17 mand og 2 gunnere. døde 9 Canadier,2 Englændere, 8 danske, 1 Finne 1 Svenske ?. IALT 21 Mand.

 De 8 Danske søfolk der omkom på "CHR J. Kampmann" 

 Maskinchef Christen Mortensen, Maskinmester Gustav V. Wigvagg,  Hovmester Christian R. Clausen, Bådsmand Olaf F. Sørensen,  Matros Henning P. K. Olsen, Donkeymand August Christensen,  Fyrbøder Kristen Kristensen, Lemper Jes H. Nielsen.

Æret være deres minde

Konvojen forsatte i god ro og orden, og gjorde en fart af 8 knob lige da månen viste sig i horisonten blev Tankskibet " Thorshavet " ramt 2 gange lige efter hinanden af U- båd 160 (ført af George Lassen) Hun havde en besætning på 46 mand. 3 omkom, en Dansk Matros Carl Thomsen var blandt de overlevende. Den 3. nov kl 06,35 blev "Leda" ramt af to torpedoer lige efter hinanden da var hun 120 sømil NV for Trinidad. På broen var Kaptajn Michelsen , 1. Styrmand Arnold H J Hansen  Matros Odd Bjune stod til rors der var to mand på udkig de stod på Monkey Island (dækket oven på  styrehuset) I maskinen havde 4. mester Jens Christensen vagt han stoppede motorene efter stående aftale mellem kaptajnen og masinchefen, hvis de skulle blive torpederet. De to torpedoer ramte næsten samtidigt lavede et stort hul i styrbords side og skibet brød i brand og flammerne var flere hundrede meter høje, livbåden i styrbord side var blevet knust, men de andre 3 blev søsat med succes, og Kaptajnen og 1. styrmanden stod i styrbords side på broen og kaptajnen blev hårdt kvæstet ud over kaptajnen blev 3 andre slemt skadet 1. Styrmand Arnold Hansen 3. Styrmand Emil Petersen, Hovmester Peter Nielsen og andre blev forbrændte da olien som flød på vandet brændte. 3. styrmand og hovmesteren blev samlet op fra en flåde, Hele besætningen blev bjærget af en Amerikansk Torpedobåd under komando af Løjtlant Charles W Frey USNR. Kaptajnen og 1. styrmanden var værst tilredt og blev placeret i officersmessen, hvor Kaptajnen den følgende nat døde af sine kvæstelser 1. styrmanden blev spurgt om han ville flyttes til et andet rum.? " Nej, "  svarede han " Jeg har sejlet med Kaptajn Michelsen i 8 år jeg vil gerne være lidt mere sammen med ham. Kaptajn Michelsen var meget afholdt af sin besætning, og da de andre overlevende fik den triste besked bad de om tilladelse til at vise ham den sidste respekt. Begravelsen af Kaptajnen foregik i Willienstad den 5. nov alle medlemmer af besætningen var tilstede. Den 5. dec 1942 blev der afholdt en minde højtidelighed i den Danske Sømandskirkes kapel i New York fremmødt var var omkring 100 Danske søfolk og officerer herunder 22 af hans besætning.

Æret være hans minde 

Den 22 nov 1942 kom 17 mand med 2. Styrmand Blume i spidsen til Miami fra Barranquilla de nåede New York den24 nov. Den anden gruppe på 19 mand kom til Miami med Maskinchef Sørensen i spidsen den 24. nov og nåede til New York den 26. nov. 1. Styrmand Hansen, 3. Styrmand Petersen og Hovmester Nielsen som var tilbageholdt på St. Elizabeth hospitalet indtil de var raske nok til at rejse de ankom New York den 30. nov 6. dec 15. dec.

3. Styrmand Emil Petersen, som også var blevet torpederet med "Thalia", har skrevet en bog " Mine oplevelser til søs"

Bygget på Friedrich Kruipp AG Germania Werft Kiel 1930. For Baltische Amerikanische Petroleum-Import, Danzig. Forvaltes af Warried Tanksciff-Rederei G.m.b.H. Hamburg. 11.395 grt.  17.669 dwt. i tønder :130.704. Dobbeltskruet x to Dieselmotorer 3.600 hk.

1935 overført til Panama Transport Compagny,(standard oil panama) 1939 den tyske besætning udskiftet med en amerikansk. 13. nov 1939 danske officerer og canadisk besætning 7. jan blev canadierne udskiftet med en dansk besætning, og hun var til hendes forlis bemandet med dansk besætning med Kaptajn Magnus Jørgensen og Maskinchef Axel Sømod i spidsen.

Hun sejlede i kystfart med en enkelt rejse til Sydamerika, og i maj 1940 en enkelt Transatlantisk rejse med 114.403 tønder fyringsolie til London.

I 1942 på en rejse fra Aruba til Caripito i ballast den 27. april kl. 09.35 blev hun torpederet af U-66 (ført af Richard Zapp) 90 sømil NV for Trinidad. Harry Seidel var bevæbnet med en 4 tommer kanon agter og to 30 kaliber maskingeværer på broen midtskibs en på hver side. Besætningen bestod af 44 mand og 6 us navy gunnere hun sejlede alene uden ledsagelse.

Kaptajn Magnus Jørgensens rapport.: Den 28. april da vi var 12 sømil NØ for Los Testigos, blev vi kl. 21.50 ramt af en torpedo på bagbords side agten for bunkertanken, lige efter endnu en som ramte i bagbords side lige foran keddelrummet. På det tidspunkt var jeg på broen sammen med 3. styrmand Askild M. Stokken, Matros Svend Jensen var til rors og Matros Gunnar Jørgensen der stod udkig oven på styrhuset. En us navy gunner stod vagt ved maskingeværet de øvrige gunnere var i deres kvarter, sigtbarheden var god med klar måneskin u båden blev ikke observeret inden torpederingen. Al kommunikation med maskinen var blevet afbrudt ved eksplosionen motorene stoppede næsten øjeblikkelig da maskinen blev fyldt med vand. Skibet fik en voldsom slagside til bagbord, og agterstavnen begyndte at synke, det var nu tydeligt, at skibet var dødsdømt, der var ikke tid til at sende sos, jeg gav ordre til, at alle mand om at forlade skibet. Mandskabet gik til bådene livbåd nr 4 var blevet ødelagt af eksplosionen livbåd nr 3 agterude kom sikkert i vandet med 28 mand, telegrafisten og jeg bistod med nr 1 livbåd da jeg så at alle mand var kommet fra borde gik jeg selv i livbåd nr 2 sammen med 10 mand. Vi roede agten om skibet og alle tre livbåde søgte efter overlevende 7 mand med Maskinchef Axel Sømod blev taget op og fordelt mellem de tre livbåde. Harry Seidel sank nu hurtigt med agterstavnen først og kl 10.10 pm 20 minutter efter angrebet var hun forsvunden og med hende skibspapirene. En mellemstor Ubåd dukkede op ca 75 meter fra livbådene vi kunne ikke se noget id mærke på Ubåden, men vi mente alle den var tysk. Vi kunne se den havde et maskingevær foran og et agter, men ingen af dem var bemandet, der stod en tre fire mand i tårnet, og en af dem spurgte på godt engelsk om navn og tnnage på mit skib efter jeg havde svaret blev vi spurgt om der var noget de kunne hjælpe os med, men vi afslog og Ubåden forsvandt igen. Jeg talte nu de overlevende og fandt at der manglede to mand. : Messemand Erie Andrews og Fyrbøder Ragnar O. Andreasen. Alle bådene sejlede nu imod Venezuelas kyst, som lå omkring 60 sømil væk, vi holdt tæt sammen ved daggry den 29. april døde vinden, livbåden nr 3 havde en påhængsmotor og den tog nr 1 og 3 på slæb livbåd nr 1 havde et radiosæt og kl. 6 am vi sendte nu et budskab, vi havde ikke turde før da vi ikke vidste om Ubåden kunne være nærheden, og måske begynde at beskyde os. Vi nåede land i bugten Caribene kl. 07.00 den 29. april. Derfra blev vi hjulpet til landsbyen Rio Cariberne , hvor vi  fik mad og tøj, derefter blev vi sejlet til Port of Spain, Trinidad den 1. maj. Alle 42 besætningsmedlemmer var ved godt helbred og en uge senere blev vi sejlet med "S/S George Washington" til New York hvor vi ankom den 21. maj 1942.

Bygget 1917 som > M/T S.V. Harkness < 9.630 dwt eller 75.400 tønder, enkeltskruet Diesel motor 2400 hk fart 10,1 knob af Skinner og Eddy Corp, Seatlle, Wash. for Standard Oil Company New Jersey. 1925 solgt til Sverige omdøbt til "M/S Svithoid" rederi A/B Høggam (A. Sundstrøm) Stockholm. 1929 til Baltisch Amerikanische Petroleum Import G.m.b.H., Danzig. 1931 Warried Tankschiff Rhederei G.m.b.H. Danzig. 1934 forlænget.  1935 overført til Panama Transport Company. 1948 ophugget i Baltimore.

Sejlede under krigen 1939 til 1945  6.037.727 tønder hun var også et heldigt skib slap uden skrammer fra krigen på trods af mange rejser 82. Hun var bemandet med danskere i en kort periode 9. jan 1940 til 14. marts 1940 derefter amerikansk besætning, der igen i august 1942 blev afløst af en dansk besætning som forblev der resten af krigen. Kaptajn Adolf J Andersen, og Christian H. Jensen. Maskinchef Peter B. Mortensen.

Bygget i 1926 på Howaldts-Werke, AG Kiel-Neumuhlen, Tyskland. Dieselmotor-Tankskib til Baltisch Amerikanische Petroleum Import Danzig. 8.745 grt  12.532 dwt eller 102.270 tønder olie de to dieselmotorer gav hende 3000 hk fart 10,5 knob kunne pumpe 3500 tønder i timen. 1935 overført til Standard Oil Panama Transport company Panama.

Jens P. Michelsen tiltrådte "M/T Thalia" som Kaptajn den 12. maj 1941, og maskinchef Christian H. Hansen den 21. april 1941. "Thalia" blev det første tankskib der blev sænket af tyske ubåde i deres offensiv i Caribien. "Thalia" forlod N.Y. den 10. febr 1942 med  en dansk besætning på 41 mand . "Thalia" blev tidligt kl. 04,00 den 23. febr 48 sømil NV for Aruba uden varsel torpederet 2 gange med 20 minutters mellemrum og en tredie, efter besætningen havde forladt skibet, det menes at ialt fire torpedoer ramte skibet. U-Båden dukkede op og beskød skibet fra 5 am til 7 am 40 mand elleve af dem såret kom væk  i tre livbåde og satte kursen mod den Colombianske kyst. Fyrbøder Johannes pedersen var ikke set siden den 1. torpedo havde ramt skibet og han var ikke blandt de overlevende han formodes at være gået ned med skibet.

Æret være hans minde

Rapport skrevet af Kaptajn Michelsen,: Skibet sejlede zigzag kurs når det var muligt, tidligt om morgenen 04.00 vinden ØNØ vindstyrke 3 klar himmel let overskyet blev vi torpederet. Vi blev ramt i styrbords side lige agten for stormasten efter stående aftale med Maskinchefen skulle den vagthavende Mester stoppe Motorene øjeblikkelig ved torpedering. Jeg gav ordre til at gøre klar ved bådene sendte 2. styrmand Einar C. Blume agterud for at bemande kanonen, gav telegrafisten besked om at sende >SSSS Thalia (HPFR) torpederet nær Aruba og kort tid efter vores ca position, men vi fik intet svar, eksplosionen måtte havde sendt radioen ud af drift og ligeså kommunikationen til agter. 04.20 ramte torpedo nr 2 i styrbord side lige under midtskibshuset, og jeg gav ordre til forlade skibet. Trykbølgen fra torpedoen kæntrede båd nr 1. og alle mand faldt i vandet, da 2. styrmanden ikke kunne se Ubåden og forbindelsen med broen var afbrudt forlod han skibet i livbåd 3 jeg sendte telegrafist Sigurd Hansen til livbåd 2, og gik selv agterud og forlod skibet i båd nr 4. Styrmand Blumes båd samlede mændene fra livbåd nr 1 op. Efter vi havde forladt skibet blev Thalia ramt af torpedo nr 3 kl. ca 04.25, de tre livbåde drev ca 1 sømil væk fra Thalia derfra så vi Ubåden beskyde Thalia med brandbomber kl. 07.00 gik hun ned med agterstavnen først. Omkring 08.30 fik livbåd 3 radiokontakt med Curacao gav vores ca position og bad om assistance kl. 0900 havde vi fået samlet bådene og vi hejste sejl og forsatte ind imod Los Monges Island, men inden holdt jeg mandtal og opdagede at vi manglede Fyrbøder Pedersen. Midt på natten kl. 01.00 kunne vi høre brænding og vi ankrede op for at afvente dagslyset. Kl. 09.30 forsatte vi langs kysten da brændingen var for kraftig til at vi kunne sejle igennem vi mødte et Colombiansk fiskefartøj som gav os varm kaffe og kursen til Bahia Honda, hvor vi ankom sikkert 6 am den 24 febr 11 kvæstede mænd fik medicinsk behandling på hospitalet i Barranquilla.

Alle overlevende undtaget 2 mand der blev på hospitalet blev sammen med overlevende fra Esso Copenhagen og to mand fra Sun Oil company J.N. Pew sendt med S/S George Washington til N.Y.,hvor de ankom den 14 marts 1942.

M/T Persephone 

Tankskib bygget i 1925 af Friedrich Krupp Germaniawerft AG Kiel.

25. maj torpederet af U-593 (ført af Gerd kelbling). Lige uden for New York.

 9 mand omkom deraf 8 danskerer

Æret være deres minde

Bygget 1919 på Sun Shipbuilding Co, Chester, Pennsylvania som "S/S Sunshine" 6.664 grt 11.310 dwt. Enkeltskruet med triple ekspansion forsynet med damp fra 3 scoth kedler som gav 3000 hk og en fart af 10,3 knob. 1921 omdøbt til "Dean Emery" Pan Amerikansk Petroleum-Transport, Co. Los Angeles. 1933 Pan Amerikansk Foreign Corp, Wilmington, Del. 1935 Standard Oil Company, New Jersey. Wilmington, Del. 1940 Panama Transport Company Panama. 1949 hugget op i Baltimore.

"S/S Dean Emery" var et heldigt skib hun var 20 år da krigen brød ud og hun startede sin krigssejlads tjeneste. Fra 1939 til 1945 gjorde hun 72 rejser og fragtede 5.050.386 tønder, og undgik alle farer på Atlanten og Caribien. Et eksempel i 1941 foretog hun 14 rejser sejlede 49.552 sømil på 219 dage og 5 timer med andre ord sejlede hun 226 sømil pr dag med en gennemsnit fart på 9,4 knob. De første tid havde hun Amerikansk, Canadisk og Engelsk besætninger lige undtagelsesvis af sidste halvdel af 1939 til midten af januar 1940, hvor hun havde en dansk, som blev afløst af en Canadisk besætning.Den 2. juni blev hun igen bemandet med dansk besætning med Kaptajn Magnus Jørgensen i spidsen Hendes lastehavne var de Caribiske havne som Aruba, Caripito, Curacao Beaumont, Corpus Christo Puerto la Cruz. Losse havne Rio de Janerio, Santos, Recife, Belem. Freetown Las Piedras (tenerife) Middelhavet, Casablanca, Bone, Ponte Delgada (Azorene) Usa Østkyst New York Philadelphia op til Halifax, Cuba, England, Liverpool,Swansea, Manchester.

Ledende Danske Officerer Kaptajn Magnus Jørgensen Maskincheferne Carl M. Pedersen, Peter Ærø, og Erik Hansen.

Steamtankskibet "S/S Standard" var det fjerde ældste skib i Standard Oil`s New Jersey Flåde. Bygget i 1914, som "S/S Jupiter", på Howaldtswerke, Kiel Tyskland 9.724 grt  18.075 dwt eller 118.605 tønder. Skibet var enkeltskruet med en 4 dobbelt ekspansion motor forsynet med damp af tre Scoth Kedler gav hende en fart af 10 knob til Deuts Amerika Petroleum Ges, Hamburg. 1915 omdøbt "S/S Standard" overført til Standard Oil Company New Jersey. 1927 Standard Oil Shipping Company Wilmington, DEL. 1935 Standard Oil Co, New Jersye. 1939 Panama Transport Company. 1949 American Europæisk Tanker Company Inc, Panama. 1954 Ophugget i La Spezia Italien.

Med Kaptajn Carl M. Andersen og Maskinchef Jørgen S. Petersen i spidsen for en dansk besætning forlod hun New York den 21, nov 1939 til Aruba for, at laste til Halifax det gjorde hun to gange i året 1939. De første 6 måneder af 1940 2 rejser fra Aruba til New York, og en hver til Everett Mass, Halifax,Las Palmas, og St.Vincent (Kap verde øerne). Hun var i Caripito den 28.juni for at laste til Rio de Janerio, og Santos tilbage til Caripito for at laste til Halifax. Mellem august den 27. og slutningen af november lavede hun tre rejser en gang Cartegena, og to gange Caripito henholdsvis Campana (tenerife) og Baltimore, den 30 nov ankom hun for dokning i Baltimore, den sidste rejse i 1940 begyndte den 13. dec fra Baltimore til til Las Piedras og laste til N.Y. I 1940 foretog hun 12 rejser med ialt 1.334.751 tønder. Først på året 1941 sejlede hun fra N.Y. til Caripito for at laste  hun foretog 3 Transatlantiske rejser  4. febr fra Aruba til Freetown 3. april fra Caripito til Tenerife og den 3. fra Curacao til Liverpool, hvor hun ankom den 4. okt hun afsluttede året ved at ankomme til Clyde i Skotlandmed en last fyringsolie den 26. dec 1941. I 1942 lykkedes det kun at sejle 4 rejser med 472.416 tønder på grund af ventetid ved konvojsejlads og ophold i sikre havne et eksempel tog det 41 dage at sejle en last fra Texas til England. Den 18 dec 1943 sejlede hun fra N.Y efter et dokophold fra den 23 nov til Aruba, det blev hendes sidste Atlanterhavssejlads resten af det år. Hun sejlede med Navy brændstof i hele 1944 på Stillehavet fra Caribien bunkerde Destroyere og fyldte lager på Ellice-øerne, Pago Pago Samoa,Pearl Harbor Hollandsk Indonesien hun havde det år et 6 dages ophold for dokning i N.Y. På VJ dagen lå hun til ankers i havnen Cristobal hendes andre anløbshavne var Pearl, Harbor, Balboa, Mobile og Port Arthur.

1939-1945 transporterede hun 4.814.600 tønder. Kaptajnerne var Carl M. Andersen,  Hans Groth,  Jens Vestergaard og  Arnold Hansen. Maskincheferne Jørgen S. Petersen,  Lauritz K. Sørensen og  Christian H. Hansen. "S/S Standard" sejlede under hele krigen uden en skramme og leverede milioner af tønder brændstof til havne verden over en enestående bedrift og hun bidrog til Aksemagternes nederlag.

Desværre ikke noget billede af S/T Standard.

Bygget på Howaldtswerke Kiel 1923 til Deutsche Amerikanische Petroleum Import Hamburg. 1928 Warried Tankschiff Rhederei G.m.b.H., Hamburg 1933 overført til Danzig. 1935 til Panama Transport Company, Panama   8.954 grt. 13.370 dwt. 103.773 tønder. Søsterskib til >Vistula< og >Prometheus< Maskiner 2xSulzer 1700 Diesel. fart 10,5 knob. "Phoebus" Krigshistorie begyndte da hun sejlede fra Aruba den 22 juli 1939 med tysk besætning til Bremerhaven med en last fuelolie. Ankom den 10 aug og efter 4 dages losning gik hun til Hamburg ankomst 16. aug og gennemgik en to måneders reparation. Under værftopholdet erklærede Tyskland krig mod Polen og var dermed i krig med Frankrig og England. Det satte "Phoebus" i en prekær sitiuation, men lod som ingenting og lastede 150 tons stykgods, en lille slæbebåd og maskin reservedele til Panama Transport Company`s skibe hvoraf mange var bygget i Tyskland. Denne last var en af de sidste der kom ud af det Nazi dominerede Tyskland. Dagen før "Phoebus" forlod Hamburg blev den tyske besætning udskiftet med en dansk. Den 17. okt sejlede hun gennem Kielerkanalen til Nyborg for at provianterer og indtage bunker. Hun sejlede den 22. okt til Aruba men måtte ind til Kirkwall for visitation, men fik hurtigt lov at sejle igen ankom til Aruba den 15. nov.

De Danske Kaptajner var: A.M.A. Christensen, Hans Groth og Magnus T. Andersen Maskincheferne: Robert Havkrog, Andreas P. Scheuer, Fritz Mogensen, Lauritz K. Sørensen og Niels G. Jensen.

"Phoebus" sejlede under krigen 1939-45. 4.481.729 tønder brændsof. Hugget op i Baltimore 1950.