Jeg mønstrede i Kinna Dan den 15-7-1970 i Genova, Kaptajn var Ole Ulriksen, ham kom jeg til at sætte meget pris på.
Kinna var bygget i Japan og skibsnavnet stod både på japansk og dansk, det var det sidste i en serie på 3 Tankskibe J.L. havde fået bygget i Japan.
Det 1. år sejlede vi meget på den Persiske Golf og Europa men senere blev det mest Østen Japan, Okinawa,(dengang stadig amerikansk) Filipinerne, Sumatra, Korea U.S West kyst Seatlle vi var sågar i Danmark med en last til skærbæk værket ved Fredericia. Første gang skibet var i Danmark.
Mine forældre kom på besøg, de var kommet sejlende i deres nye sejlbåd en Great Dane 28 fra Nyborg, vi havde en dejlig dag sammen.
Vi havde fået en Bådsmand "John" men tankskibe var ikke lige ham så han ville gerne i land i Japan, jeg blev kaldt op til Ole Ulriksen, som spurgte mig om jeg ville mønstre om til Bådsmand.
Jeg gjorde Kaptajnen opmærksom på, at der var Matroser, som var ældre end mig, det var han godt klar over, men der kunne kun være tale om mig. Efter jeg havde talt med mine kollegaer, og de synes det var ok modtog jeg tilbudet.
Mønstrede om til Bådsmand i Kashima den 19-6 1971 og var det til den 2-3 1973 hvor jeg mønstrede af i Cherry Point Seattle USA.
Ole Ulriksen rejste kort tid efter hjem han var blevet pensioneret, ham vil jeg altid huske som det dejlige menneske han var.
Jeg kunne godt lide den style der var i J.Lauritzen jeg nåede at sejle sammen med 3 andre Kaptajner alle flinke og omgængelige ligeså de forskellige Styrmænd og Maskinmestre husker især kaptajn Ib Debees, ham og 1. Styrmand Mogens Hansen besøgte mig en sommer i min Gårdhave mange år efter på Slotscafeen.
På vej ind i Persergolfen i Hormus strædet ubrød der brand i maskinen en Lørdag aften i løbet af en 1/2 time havde vi det under kontrol.
Branden opstod da et brændstofrør sprang og olie sprøjtede over på udstødningen efter nogle timer kunne vi forsætte sejladsen.
Takket være den undervisning, vi modtog efter båd og brandmanøvre, i vores velfærdsrum i teori vidste alle, hvad der skulle gøres, der blev lagt et stort arbejde i undervisning af brandbekæmpelse fra skibsledelsens side.
Fra rederiet modtog hele besætningen en penge gave på 50.000 kr som blev brugt til en bar i velfærdsrummet til stor glæde for os alle ligeledes fik mændene en slipsnål. med rederiets mærke damerne et fint tørklæde (desværre har jeg mistet min slipsnål)
Det er mit indtryk at ved Knud Lauritzens bortgang forsvandt også hele Lauritzen ånden, der er ikke mange danske søfolk i de røde skibe mere en epoke i dansk søfart forsvandt med Knud og Ivar Lauritzen. Jeg vil altid huske J. Lauritzen som et godt Rederi hvor folk blev respekteret og behandlet godt.
Ego og dæksdrengen tager stores ombord
i Livorno Italien
Ego og dæksdrengen tager stores ombord
i Livorno Italien