M/S KLAUSHOLM DFDS 1132/1590 dw. Bygget i Holland 1958. Solgt i 1966 til Coasting II (Robert Fischer-Nielsen og Harry Duelund) omdøbt til > Vildsund < solgt flere gange 1986 sprunget læk og hugget op.

Jeg mønstrede "Klausholm" den 20 - 12 - 62 i København  som letmatros.
Skibet havde en fast rute København, Norge, nord om Skotland gennem Petland Firth og ned til Liverpool, Manchester kanalen, ned i Bristol kanalen syd om England op og gennem Kieler kanalen op til København.
1963 var der isvinter i Danmark så en enkelt gang måtte vi gå til Esbjerg den eneste havn der var isfri.
En sjov episode havde jeg i Esbjerg alle havnenes løse fugle var taget til Esbjerg, der var ikke meget at lave i de andre, når der ingen skibe var så de måtte til Esbjerg. En aften jeg var i land endte jeg på Parkeston et værtshus, som lå nede på havnen, der mødte jeg en sød Norsk pige hun spurgte mig om hun måtte sove hos mig på skibet, og som den Gentlemand jeg er sagde jeg ok.
Da vi skulle til at hygge os lidt ombord fortalte hun mig hun havde  Gonorè jeg henviste hende til kammerets sofa, og indtog min køje alene.
Næste dag gik der lidt druk i skibet, og på et tidspunkt var den Norske pige væk så jeg regnede med hun var gået i land.
Et par dage efter var der blevet en åbning i isen, så vi kunne gå til København efter vi var ankommet med en del besvær rejste jeg hjem til Nyborg havde fået 3 fridage.
Da jeg kom ombord igen kom vores gamle 2. styrmand til mig og sagde jeg skulle til lægen; for jeg havde fået en kønssygdom jeg benægtede på det kraftigste, han måtte så indrømme, at han var blevet smittet af den Norske pige jeg havde været sammen med, og så måtte jeg også være det.
Hold da kæft, hvor blev han sur da jeg fortalte ham, at det ikke var tilfældet, den gamle liderbuks havde lokket hende med ned på sit kammer drukket hende fuld i rød ålborg, men hun glemte at fortælle ham om sin Gonorè. Han var til grin på hele skibet, og mig tilgav han aldrig.
Et søsterskib Kyholm mener jeg det hed, sank lige ud for københavns havnindsejling efter en kollision med lasten fuld af øl, så vi kom til at sejle på Antverpen i stedet for Kyholm.
Sejlede fra Kbh fredag ankomst Antverpen Mandag lasten fuld af Tuborg Øl så afg Antverpen Fredag og ank Kbh Mandag.
jeg røg i konflikt med 1, Styrmand og Kaptajnen fik sækken og afmønstrede Kbh 17 - 6 - 1963. fandt senere ud af jeg havde fået 99 års karantæne i rederiet DFDS.

Steen Corvinius 19.04.2016 21:48

P.S. Jeg var letmatros ombord fra ca.01/09-1965 til 28/02-1966 jeg røg også i uenighed med 1 styrmand.

Steen Corvinius 19.04.2016 21:43

Kan du huske hvad 1 styrmanden hed ?.

Kim pedersen 09.07.2012 17:15

Hej lieg en hilsen fra mig , fantastisk side du har , Hilsen en tidliger navigatør

| Svar

Nyeste kommentarer

07.11 | 16:06

www.lyboel.dk

02.11 | 10:47

Hej Gert, Det må du hjertens gerne min mail er jymd@mail.dk hvis der er noget jeg kan hjælpe dig med udover det der er skrevet på min hjemmeside. Jørgen

01.11 | 13:32

Sejlede som passager med Dana Anglia husker ikke rigtige årstal slut 70 erne , vi sejlede i den værste storm i århundrede 3 døgn inden Harwich.

22.10 | 12:34

Må jeg bruge oplysninger fra din side til et krigssejlerprojekt? - og kan jeg få en mailadresse til dig?